Hej tøser.
Her er bloggen med de dejligste retter og lækkerier!
Jeg håber vi alle får mange glæder af denne hyggelige madblog.

tirsdag den 25. september 2007

Hos Thi-hi er der i dag forret...

Nachos

Ingredienser
  • Nachos
  • Revet ost
  • Creme fraiche
  • Guacomole
  • Salsadip

Fremgangsmåde

Læg nachoschips på et ildfast fad.
Drys revet ost over.
Varmes i ovnen ved 200° C i ca. 5-10 min.
Server straks sammen med creme fraiche, guacamole og salsadip.

Burritos

Ingredienser

  • Burritos
  • 500 g. Oksefars
  • 1 ps Taco mix
  • Revet ost
  • Creme fraiche
  • Guacomole
  • Salsadip
  • Iceberg salat
  • Tomater
  • Agurk
  • Majs
  • Peberfrugt
  • Evt. salattilbehør som Peanuts, Hvidløg, Jalapeno og Fetaost

Fremgangsmåde

Brun oksefars i en gryde med lidt margarine eller olie.
Tilsæt taco mix og følg opskriften på posen.
Fordel kødet på alle burritos.
Hæl lidt salsadip og revet ost ovenpå kødet.
Rul dem sammen og læg dem I et ildfast fad. Smør lidt salsadip oven på hver burritos og drys ost ovenpå.
Bag dem I ovnen ved 200° C I ca. 15-20 min.
Skær alt salaten og bland dem sammen i en stor skål.

Server sammen med de varme burritos.


Familiens fødselsdags is...

Islagkage

Ingredienser

  • 1 ltr Vanilleis (4-5 ltr til Tupperware forme)
  • 50 g. Mørk eller lys chokolade
  • 50 g. Mandler
  • Overtrækschokolade
  • Marcipan
  • Rød og grøn farvestof

Fremgangsmåde


Hæld kogene vand over mandlerne, så de er nemme at smutte. Hak derefter mandlerne i små stykker og rist dem på panden. Hak chokoladen i små stykker.
Skær isen i skiver og rør det godt sammen med chokoladen og de kolde ristede mandler. Læg den færdige is i forme. (evt. Tupperware jelloforme). Stil isen i fryseren til dagen efter.
Bland marcipan med henholdsvis rød og grøn farvestof og form 7 lyserøde roser og 6 grønne blade.

Tag isen ud af formene og stil den lille is oven på den store is. Smelt overtrækschokoladen, evt. i mikrobølgeovn (husk at røre hver 20 sek.), og hæld det i en frysepose og klip meget lidt af det ene hjørne og sprøjt den varme chokolade på islagkagen, undlad dog at sprøjte chokolade på toppen. Tag lidt af isen i midten af toppen og sæt roserne i en ring med én i midten og læg bladene imellem roserne.





Man skal altid have en ekstra dessert liggende...

Daim / Dumle is

Ingredienser
  • 1 ltr. Vanilleis
  • 100 g. Daim eller Dumle
  • 100 g. Smeltchokolade

Fremgangsmåde

Hak Daim eller Dumle i små stykker.
Skær isen i skiver og rør det godt sammen med Daim eller Dumle stykkerne.
Læg den færdige is i en form eller skål. Læg isen i fryseren i nogle timer eller længere.

Inden servering, smelt overtrækschokoladen i en frysepose i microbølgeovnen. Rul posen for hver 20. sek, så chokoladen ikke brænder på. Klip meget lidt af det ene hjørne og sprøjt den varme chokolade på isen.

onsdag den 14. marts 2007

Har I fået Ristaffel før ???

Ristaffel

Ingredienser

  • Ris
  • Kalkunbryst
  • 1 pk. Champignon
  • 1 pk. Pebermix
  • 1 Løg
  • 1 dåse Bambusskud
  • Ca. ½ dl. Soya
  • Lidt kulør
  • Salt og Peber
  • 1/4 dl. Madlavningsfløde
  • Kokos
  • Peanuts
  • Rosiner
  • Ananas
  • 2-3 Bananer
  • 1 dåse Minimajs

Fremgangsmåde

Skær kalkunbrystet i små tern. Brun dem i en varm wok eller stor gryde med olie i. Skær løg i små strimler og put dem ned til kalkunternene. Hæl soya over. Skær champignon og peberfrugt i henholdsvis skiver og tern og tilsæt lidt over halvdelen (resten gemmes som tilbehør) i retten sammen med bambusskud inkl. væsken. Hæl væsken fra minimajsen i retten. Lad retten småsimre i ca. 20 min.

Rist kokos på en tør varm pande til det er brunt. Rør rundt hele tiden. Skær minimajs, ananas og bananer i små stykker og hæl det hver for sig i små skåle sammen med det afkølet ristet kokos, peanuts, rosiner, champignon og peberfrugt. (Vent med at skære bananerne til lige før servering, så de ikke bliver brune.)
Kog vand m/salt til ris. Tilsæt ris.

Hæl eventuelt lidt vand i kalkunretten, hvis du ikke synes, der er væske nok i som sovs. Tilsæt evt. lidt kulør hvis du ikke synes om farven. Hæl madlavningsfløde i. Lad det koge op og smag til med salt og peber. Server sammen med ris og alt tilbehør. SKAL spises med kinesiske pinde.

Uhm...Vaniljecrene...

Frugt m/ Vaniljecreme

Ingredienser

  • 2 Bananer
  • 2 Appelsiner
  • 2 Æbler
  • 1 dåse Ferskner
  • 2 Pærer eller 1 dåse Pærer
  • 1 dåse Ananas
  • Evt. Vindruer
  • Reven chokolade
  • Karolines Vaniljecreme

Fremgangsmåde

Skær alt frugten i små tern. Hæl siruppen fra dåserne over frugten.

Hæl vaniljecreme i en stor skål. Pisk det med en røremaskine eller håndmixer til det er helt tykt og luftigt.

Server sammen med frugten og drys evt. revet chokolade over.