Hej tøser.
Her er bloggen med de dejligste retter og lækkerier!
Jeg håber vi alle får mange glæder af denne hyggelige madblog.

Viser opslag med etiketten Hovedret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hovedret. Vis alle opslag

torsdag den 4. november 2010

Grydestegt kylling

En kylling deles i halve og renses. Tørres med papir.

Olie varmes godt i en gryde og kyllingen brunes og krydres godt med salt og peber på begge sider.

Tilsæt ca. 1 dl vand, ca. ½ dl. soyasauce og lidt kulør.

Skru ned for varmen og lad kyllingen stege færdigt - ca. en time.

Kyllingen tages op, og væden laves til sovs.
(Jævnes og smages til med salt, peber og evt. soya)

Serveres med kogte kartofler og surt.

Forloren hare

½ kg flæskefars
2 tsk. salt
⅟₄ tsk. peber
2 spsk. sennep
1 æg
2 spsk. hakket løg
4-6 spsk. svinebouillon
3 spsk. rasp
Skiveskåret bacon
ca. 2 dl svinebouillon
ca. 1 dl piskefløde
1-2 tsk. ribsgelé

Ælt kødet med krydderier, æg, væske og rasp. Form farsen til et aflangt brød, Læg det i et velsmurt, ildfast fad eller lille bradepande. Læg baconskiverne tæt sammen på skrå over kødet. Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 225° i ca. 15 min. Hæld bouillon og fløde over kødet, når det er let brunt.

Dæmp varmen til 170° og videresteg "haren" i 40-45 min. Dryp af og til haren under stegningen.

Hæld stegeskyen fra haren gennem en sigte op i en kasserolle. Spæd evt. skyen op med mere bouillon og fløde. Lad skyen indkoge, og smag den til med lidt gelé. Kulør tilsættes.

Tilbehør: kogte eller hasselback kartofler - asier



Italiensk farsbrød med tomatsauce

4 pers.

Brød:
1 kg hakket oksekød
150 g rasp
2 spsk. finthakket persille
60 g friskrevet parmesan
4 æg
Salt og peber

Sauce:
1 finthakket løg
1 fed hvidløg
3 dåser flåede tomater
10 friske basilikumblade - finthakket
Salt og peber

Olivenolie til stegning

Bland det hakkede kød med rasp, tilsæt parmesan, salt og peber og bland det hele grundigt. Pisk æggene let og rør dem i kødblandingen. Den skal hænge sammen, så det er muligt at forme den til et stort ovalt brød - evt. tilsættes lidt mere rasp.

Form et brød i et ovnfast fad med låg (eller dækkes med stanniol) - bages i en 200° varm ovn i 30 min. Under stegningen vendes brødet et par gange.

Sauce:
Løg svitses gyldent i en gryde. Hvidløg tilsættes og svitses med et øjeblik, inden tomaterne tilsættes.
Kog saucen i 10 min. ved middel varme og rør rundt, så tomaterne bliver moset ud. Krydr med salt, peber og basilikum.

Saucen tilsættes - bages videre uden låg i yderligere 30 min.

Farsbrødet skal køle af i 10 min., inden det skæres i skiver.

Serveres med frisk pasta, salat og flutes.

Ovnbagt kylling og makaroni

Forberedelsestid: 20 min.
Tilberedningstid: 55 min.
Antal kuverter: 6

4 filetter af kyllingebryst
310 g makaroni albuer
0,6 dl olivenolie
1 løg, hakket
1 gulerod, hakket
3 skiver bacon, hakket
440 g tomatsuppe på dåse
90 g creme fraiche
185 g revet cheddarost

Kyllingekødet trimmes for fedt og sener. Forvarm ovnen til 180°. Makaronien koges al dente i en stor gryde spilkogende vand tilsat salt, og sigtes.

Skær kyllingen ud i lange strimler og dernæst i terninger. varm olien i en tykbundet pande. Steg kyllingestykkerne hurtigt ved høj varme til de er brune, men ikke gennemstegte; lad kyllingen dryppe af på køkkenrulle. Tilsæt løg, gulerødder og bacon. Omrøres ved moderat varme i 10 min. Tilsæt tomatsuppe, bring det i kog og lad det simre i 5 min. Tages af varmen.

Bland pasta, kylling, tomatblanding og creme fraiche. Smages til med salt og peber. Fordeles i et lavt, ovnfast fad og osten kommes over. Bages i 20 min., eller til den er gylden og gennembagt.

Serveres med salat og flutes.

tirsdag den 16. februar 2010

Ude hos Lene P og søde Liv...

Kylling i fad

Ingredienser
  • 4 Kyllingefiletter

  • Marinade af: Olie, soya, salt, peter og lidt sukker

  • 4 dl. Cremefraiche

  • 3 dl. Reven ost

  • 3 spsk. Sennep

  • 100 g Skinkestrimler

  • Persille

  • Ris

  • Broccoli

Fremgangsmåde

Kyllingefiletterne ligges i marinaden i 4-5 timer.
Cremefraiche, ost, sennep og skinkestrimler røres sammen.
Kyllingefiletterne fordeles i et ildfast fad.
Fordel cremefraiche-blandingen over kyllingefiletterne.
Sæt fadet i ovnen ved 200 ºC i ca. 50 min.

Kog ris og brocolli.

Inden serveringen kommes hakket persille over

onsdag den 16. december 2009

Så kom vi til Julemadklub hos Thi-hi...

Flæskesteg

Ingredienser
  • Flæskesteg

  • Kartofler

  • Små kartofler i glas

  • Ca. 1½ dl. Sukker pr. glas kartofler

  • Rødkål

  • Asier

  • Franske kartofler

Fremgangsmåde

Læg eventuelt stegen i saltlage dagen før. (Læg stegen i en gryde, Hæl vand i til det dækker stegen. Hæl 400 g. salt i. Skyl stegen i vand og læg den i rent vand i 1 time inden den steges.)

Sæt stegen i en foliebakke med lidt vand i. Giv sværene lidt salt. Sæt den i kuglegrillen med indirekte kul. Steg den i ca. 1½ - 2 timer indtil den har en kernetemperatur på max 84º C. Brun evt. sværene. i ovnen.

Skræl og kog kartofler.
Smelt sukkeret i en pande. Rør i det, så det ikke brænder på. Hæl vandet fra glas kartoflerne. Hæl dem i det smeltede sukker, gerne med lidt væske fra kartoflerne. Rør forsigtigt rundt til de er brune. Hvis sukkeret bliver for stift, hældes lidt vand i.
Lun rødkålene.

Hæl væden fra stegen. Kog den op og tilsæt evt. kartoffelvand. Jævn den med meljævning og tilsæt kulør.

Skær stegen ud og server med franske kartofler og Asier.

fredag den 21. august 2009

Hos Thi-hi igen - 7 gryder til 4 kogeplader???

Hamburgerryg m/grøntsager og kartofler

Ingredienser
  • Hamburgerryg
  • Kartofler
  • Majskolber
  • Frosne ærter
  • Frosne bønner
  • Knorr champignon sovs
  • Friske champignon
  • Frisk blomkål

Fremgangsmåde

Sæt vand over kog. Læg hamburgerryggen i det kogende vand, så det dækker hamburgerryggen. Lad den koge i ca. 45 min. Sluk derefter vandet og lad den stå i vandet i ca. 45 min.

Skræl eller skrab kartoflerne og sæt dem over kog med salt. Lad dem koge ca. 30 min.

Skyl blomkålen og skær dem i små buketter. Kog dem i saltet vand i ca. 5 min. Kog ligeledes de frosne bønner i ca. 5 min i saltet vand.

Skræl majskolberne og kog dem i saltet vand i ca. 5 min.

Hæl de frosne ærter i saltet kogende vand og sluk straks for blusset. Lad dem ligge i et par min. Hæl så vandet fra.

Lav sovsen efter brugsanvisningen, men tilsæt et par champignoner skåret i skiver og lad det simre et par minutter.

onsdag den 6. maj 2009

Så er grillen fundet frem igen hos Thi-hi...


Kylling på grill

Ingredienser
  • Hel fersk kyling
  • 1 Dåseøl
  • Kartofler
  • Olie
  • Krydderier
  • Knorr sovs
  • Diverse frisk salat

Fremgangsmåde

Drik halvdelen af dåseøllet. Skær det øverste af dåsen af med en dåseåbner. Hæl salt og peber og evt. andet ønsket krydderi i resten af dåseøllet.
Gnid kyllingen ind i salt. Sæt kyllingen på øldåsen. Sæt den på kuglegrillen, hvor de varme kul er lagt ud på siderne. Lad den stege i ca. 1,5 time eller til kyllingen har en kernetemperatur på 85º C.

Skræl kartoflerne og skær dem i både. Hæl dem i en pose sammen med lidt olie og krydderi (F.eks Barbecue krydderi og oregano) Ryst posen og hæl dem på en bradepande. Bag dem i ovnen i ca. 30 min ved 75º C. Rør i dem ind i mellem.

Skær en god skål blandet salat.

Lav en ønsket sovs, f.eks. Knorr pebersovs.

tirsdag den 14. oktober 2008

Så skal grillen frem igen

Nakkesteg m/ salat og Kartofler

Ingredienser

  • Nakkesteg
  • Kartofler
  • Olie
  • Krydderi
  • Whisky sovs
  • Fløde
  • Baby leaves salat blanding
  • Agurk
  • Peberfrugt
  • Tomat
  • Æble
  • Honningmelon
  • Mini majs
  • 200 g. Valndder
  • 2 dl. Sukker
  • 1 dl. Vand

Fremgangsmåde

Tænd op i kuglegrillen med kul ud til 2 sider. Læg Nakkestegen midt på risten i grillen med et stegetermometer i midten. Stegen skal have en kernetemperatur på ca. 77 °C (se også pakningen)
(Bruges et Weber termometer, skal den stå på PORK….hi hi). Når stegen er færdig, pak den da ind i stanniol og lad den hvile i ca. 20 min inden udskæring.

Skræl kartoflerne og skær dem i både. Læg dem i en pose hvori man hælder olie og krydderi i (salt, peber, oregano og allround krydderi). Ryst posen til krydderierne er godt blandet med kartoflerne. Hæld kartoflerne på en bradepande med bagepapir. Bag dem i en 200 °C forvarmet ovn i ca. 20-30 min. til de er brune.

Hæld sukker, vand og valnødder på en pande. Lad det koge indtil vandet er helt fordampet ved fuld blus. (rør indimellem). Når vandet er næsten væk, bliver massen tyk. Rør derefter hele tiden og skru lidt ned for blusset. Sukkeret pulverisere igen helt, så bliv ved med at røre indtil sukkeret begynder at smelte og nødderne bliver flotte brune (det kan godt lugte lidt brændt). Når de er færdige, hæld dem da på en bageplade med bagepapir og skil dem ad med det samme med 2 gafler. Lad dem køle helt af.
Hak salaten og frugten og bland det sammen i en skål. Dryp evt. citronsaft over æblestykkerne, så de ikke bliver brune. Lige inden servering hældes de kolde kandiseret valnødder oven på salaten.

Bland fløde og whisky sovs i en gryde og varm det op.

Velbekomme!!!

tirsdag den 25. september 2007

Burritos

Ingredienser

  • Burritos
  • 500 g. Oksefars
  • 1 ps Taco mix
  • Revet ost
  • Creme fraiche
  • Guacomole
  • Salsadip
  • Iceberg salat
  • Tomater
  • Agurk
  • Majs
  • Peberfrugt
  • Evt. salattilbehør som Peanuts, Hvidløg, Jalapeno og Fetaost

Fremgangsmåde

Brun oksefars i en gryde med lidt margarine eller olie.
Tilsæt taco mix og følg opskriften på posen.
Fordel kødet på alle burritos.
Hæl lidt salsadip og revet ost ovenpå kødet.
Rul dem sammen og læg dem I et ildfast fad. Smør lidt salsadip oven på hver burritos og drys ost ovenpå.
Bag dem I ovnen ved 200° C I ca. 15-20 min.
Skær alt salaten og bland dem sammen i en stor skål.

Server sammen med de varme burritos.


onsdag den 14. marts 2007

Har I fået Ristaffel før ???

Ristaffel

Ingredienser

  • Ris
  • Kalkunbryst
  • 1 pk. Champignon
  • 1 pk. Pebermix
  • 1 Løg
  • 1 dåse Bambusskud
  • Ca. ½ dl. Soya
  • Lidt kulør
  • Salt og Peber
  • 1/4 dl. Madlavningsfløde
  • Kokos
  • Peanuts
  • Rosiner
  • Ananas
  • 2-3 Bananer
  • 1 dåse Minimajs

Fremgangsmåde

Skær kalkunbrystet i små tern. Brun dem i en varm wok eller stor gryde med olie i. Skær løg i små strimler og put dem ned til kalkunternene. Hæl soya over. Skær champignon og peberfrugt i henholdsvis skiver og tern og tilsæt lidt over halvdelen (resten gemmes som tilbehør) i retten sammen med bambusskud inkl. væsken. Hæl væsken fra minimajsen i retten. Lad retten småsimre i ca. 20 min.

Rist kokos på en tør varm pande til det er brunt. Rør rundt hele tiden. Skær minimajs, ananas og bananer i små stykker og hæl det hver for sig i små skåle sammen med det afkølet ristet kokos, peanuts, rosiner, champignon og peberfrugt. (Vent med at skære bananerne til lige før servering, så de ikke bliver brune.)
Kog vand m/salt til ris. Tilsæt ris.

Hæl eventuelt lidt vand i kalkunretten, hvis du ikke synes, der er væske nok i som sovs. Tilsæt evt. lidt kulør hvis du ikke synes om farven. Hæl madlavningsfløde i. Lad det koge op og smag til med salt og peber. Server sammen med ris og alt tilbehør. SKAL spises med kinesiske pinde.

tirsdag den 4. oktober 2005

Det hele startede hos Seve efteråret 2005 i Aalborg...


Kalkunmignon med bouillon kartofler

Ingredienser
  • Kalkunmignon

  • Kartofler

  • Porre

  • Hakkede tomater med oregano

  • Hønse-/grøntsagsbouillon

  • Salt g Peber
  • Evt. Oregano

Fremgangsmåde

Kartofler, gulerødder og porre skæres i skiver og lægges i et ovnfast fad. Tomater, bouillon og krydderier blandes i.
Kartoflerne sættes i ovnen i 45-60 min ved 200 ºC.
Kalkunmignonen sættes i ovnen på
en rist over kartoflerne i 30-40 min (alt efter hvor stor den er).